Med en baggrund som professionel musiker (oboist) og koncertproducent på en række større kulturinstitutioner, er jeg yderst fortrolig med det fysiske og mentale arbejde der foregår både på scenen og i kulissen.
I forskellige perioder af mit liv har jeg kæmpet med både præstationsangst og stress, hvilket har givet mig en dyb forståelse for, hvor smertefuldt og begrænsende disse tilstande kan være.
Jeg bruger nu mine erfaringer og min historie samt mine personlige styrker fra musik- og produktionsmiljøet, kombineret med mine omfattende værktøjer som coach, rådgiver og samtalepartner til at hjælpe mennesker, der oplever stort indre og ydre pres.
Jeg ved at det er muligt at komme styrket ud på den anden side!
Som en del af min professionelle udvikling modtager jeg jævnligt supervision og sørger for løbende efteruddannelse, hvilket sikrer mine klienter den bedst mulige behandling.
Pro bono
Ved siden af min forretning arbejder jeg som frivillig ungdomsrådgiver hos Headspace Lyngby. Her opnår jeg værdifuld erfaring med støttende og rådgivende samtaler med unge fra 12 - 25 år.
Derudover er jeg certificeret Bikram Hot Yoga instruktør og underviser hos Hot Yoga Denmark i Lyngby