Do’s and dont’s under sygemelding

​Min erfaring er, at de fleste simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre, når de bliver sygemeldt med stress. Det kan være en udfordrende overgang fra at arbejde i fuld fart til pludselig at skulle trække sig tilbage og tage vare på sig selv.

Det er en svær situation for de fleste. Man får at vide, at man skal finde indre ro, tage sig tid til sig selv og sørge for sit eget velvære, men det er absolut ikke en simpel opgave, især hvis man i lang tid har kørt på højtryk og følt sig overbelastet.

Det allerførste og mest afgørende skridt, når du er blevet sygemeldt med stress, er at bringe dit nervesystem fuldstændigt til ro. Først derefter bør du begynde at tænke på at komme tilbage på sporet.

Som stressrådgiver vil jeg gerne dele nogle meget konkrete, værdifulde og virkningsfulde råd til, hvad du bør gøre i den indledende fase af din sygemelding.

Og husk, at disse råd kun virker, hvis du følger dem!

 

Signes liste over do’s den første tid derhjemme:

  • ​​Lav en klar aftale med nærmeste leder/HR om hvordan og hvornår I skal følge op på din sygemelding, samt skriv en kort infomail til dine kolleger
  • ​Luk ned for mail og telefon fra din arbejdsplads
  • ​Informer venner og familie om din situation og aflys alle aftaler de næste uger
  • ​Læg dig på sofaen. Sov, binge serier, spis den mad der lige er ved hånden, gå evt. små ture
  • ​Ingen træning, ingen selvudvikling, ingen mindfulness-gruppeforløb

..og dont’s:

  • ​Ingen træning, ingen selvudvikling, ingen mindfulness-gruppeforløb
  • ​Stop med at tale med mange andre om din stress, men find i stedet en professionel stressrådgiver.

​Du har behov for hjælp med at berolige dit nervesystem, få klarhed over prognose, identificere årsagerne til din stress, udvikle nye strategier for livet og modtage støtte under din sygemelding.

Det er afgørende at have en allieret, og sammen skal I foretage en form for detektivarbejde for at finde de mest effektive metoder til at genoprette balancen i dit liv.

Jeg nævner ikke dette for at skræmme dig, men det er vigtigt at forstå, at hvis du vender tilbage til arbejdet, før du har fået behandling for din stress, er der en betydelig risiko for, at du vil opleve stress igen. Her kan du se, hvor alvorlige konsekvenserne kan være:

Stress er kroppens sunde reaktion på en usund situation.

Den sværeste opgave når du er nyligt sygemeldt med stress er at acceptere tilstanden.

Første skridt i helingsprocessen er at finde hvile med din stresstilstand.

De fleste føler skyld, skam eller frustration over at skulle tage tid fra arbejdet eller privatlivets aktiviteter, og bekymring over at være en belastning for kolleger og fraværende for familien.

“What Got You Here Won’t Get You There” Marshall Goldschmidt

At komme sig fra stress kan være en lang og tidskrævende proces, og når dit nervesystem begynder at finde ro, vil du opdage, at de handlinger, vaner eller strategier, der har ført dig til dette punkt, ikke nødvendigvis er de rigtige for din fremtid.

Det er nødvendigt at foretage et grundigt reality check. Det kan være et omfattende arbejde at stille skarpt på hvilke begrænsende vaner, holdninger, mønstre, der tidligere har virket for dig. Det er måske tid til at sige farvel til dem og byde velkommen til forandringer og måske justere din måde at være i verden på, for at klæde dig selv på til kommende udfordringer.

Husk, at du ikke er alene, og at der er solopgang i horisonten.

Hav tålmodighed med dig selv, følg den professionelle rådgivning og hav modet og villigheden til at arbejde på at genoprette balancen i dit liv.

Fordi din sundhed og trivsel resten af dit liv er det allervigtigste. Læs om stress her

Scroll to Top